Signup for klostervangen.dk Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

Beboer - Beboer

Rådgivning | Efterlysning

 

Hvem er vi:

Vi er en gruppe ildsjæle, der bor her i Klostervangen. Vi vil gerne gøre noget aktivt i det boligområde, som vi er en del af. Derfor har vi oprettet en gruppe, som tilbyder gratis rådgivning for beboere i Klostervangen. Vi arbejder også med andre idéer bl.a. en lektiecafé, et beboerblad, fællesspisning, sommerfest mv. 

Vi kalder gruppen "Beboer – Beboer"

 

 
Jeg hedder Kate, er 47 år og har boet i Grønnegade i 13 år. Jeg har fire børn, som er flyttet hjemmefra. Jeg interesserer mig for sund kost og rejser. Italien er et af mine foretrukne steder. Jeg hedder Malene, er 47 år og har boet i Langelandsgade i 1½ år. Jeg bruger meget af min tid på kreative ting. F.eks syr, strikker og maler jeg. Jeg hedder Hanne, er 54 år og har boet i Grønnegade i 8 år. Jeg bruger meget tid i min kolonihave og træner i fitness-center, læser bøger og laver papirklip. Jeg hedder Irene, er 56 år og har boet i Grønnegade i 2 år. Jeg bruger meget tid i kolonihaven, kan god lide havelivet og så rejser jeg gerne til fjerne lande. Jeg hedder Jan, er 52 år og har boet i Langelandsgade i 12 år. Jeg dyrker ikke så meget sport og fitness og er alligevel i fin form. …. Rund er en fin form! Jeg hedder Dinh, er 40 år og har boet i Langelandsgade i 5 år. Jeg har to piger på 5 og 7 år. Jeg spiller volleyball og interesserer mig for alternativ behandling f.eks. akupunktur.

 

Vi brænder for, at gøre noget for andre og har gennem vores jobs og personlige erfaringer, stor viden om de problemstillinger, som man møder i livet.

• Hvor skal man henvende sig, hvis man er syg eller har problemer i familien?

• Hvordan kommer jeg i gang / videre med min uddannelse og hvor kan jeg få hjælp til det?

• Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg er uenig i en beslutning, som kommunen har truffet og gerne vil have hjælp til at klage?

• Hvem kan hjælpe mig med at forstå et brev jeg har fået og hjælp til at skrive et.
 

Rådgivning:

Gratis rådgivning i Klostervangen, i Beboerhuset i Langelandsgade

Den første mandag i måneden kl 18.30 – 19.30.

På samme etage som afdelingsbestyrelsen holder til.

Er du forhindret i at møde op eller har du et ”akut” behov, er du meget velkommen til at skrive til beboer-beboer@klostervangen.dk eller ringe på 2273 1259 og lægge en besked; husk dit navn og tlf.nr og hvad det drejer sig om, så ringer vi tilbage.

 

Efterlysning:

Vi mangler ildsjæle...  jo flere jo bedre!

Kunne du tænke dig at hjælpe børn og unge i en lektiecafe i Klostervangen?
Vi forestiller os, at det primært er en lektiecafé for børn og unge, som er i gang med 1.- 10. klasse, lige er startet på HF eller en anden ungdomsuddannelse.
 

Kunne du tænke dig at være en del af Beboer-Beboer gruppen? 
Har du også lyst til at være en aktiv del af dit nærmiljø? Har du nogle idéer til aktiviteter i Klostervangen, er du meget velkommen til at møde op. Så vil vi sammen prøve at finde andre, som brænder for de samme idéer som dig. Andre tiltag som der arbejdes med i Beboer-Beboer gruppen er:

  • Fællesspisning
  • Billard for kvinder
  • Beboerblad
  • Sommerfest 

Mød op den første mandag i måneden kl. 18.30 og hvis du er forhindret og gerne vil være med, så skriv til: beboer-beboer@klostervangen.dk eller ring på tlf. 2273 1259 og læg en besked, husk dit navn og tlf.nr, så ringer vi tilbage.

Vi mødes i beboerhuset på 1. sal –den første mandag i måneden –
lige ved siden af bestyrelsens kontor.